Ribe Å er gået over sine bredder og har oversvømmet byens dyrskueplads i en sådan grad, at arrangørerne har valgt at aflyse årets dyrskue.
Det skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.
- I fredags troede vi stadig på, at Hovedengen kunne blive klar til dyrskue, men weekendens store mængder regn skyllede de sidste forhåbninger væk, skriver dyrskuets tovholder, Jens Christiansen.
Dyrskuets arrangører lover, at alle billetter, der er købt på forhånd, bliver refunderet gennem dyrskuets billetsystem.
Der kan dog gå op til tre uger, inden alle penge er tilbagebetalt, så arrangørerne håber, at folk vil væbne sig med tålmodighed.