Sagen om de såkaldte "tys-tys-penge", hvor Donald Trump anklages for at have fusket med regnskabspapirer, begynder i New York i dag.
Fuskeriet skulle angiveligt dække over udbetalinger til den tidligere pornoskuespillerinde Stormy Daniels, som påstår at have haft et seksuelt forhold til den amerikanske eks-præsident.
Trump har hele vejen igennem nægtet sig skyldig, men ifølge BBC risikerer han op mod fire år bag tremmer, hvis han kendes skyldig. Det kan dog også ende med en klækkelig bøde, skriver mediet.
Selvom at sagen formelt begynder i dag, er den fortsat i et tidligt stadie. Den forventes at vare seks uger.