Pædagoger har udsigt til pæne lønforhøjelser de kommende år.
Den nye overenskomst har en økonomisk ramme på 8,8 procent, men derudover er pædagogerne en af de faggrupper, som får penge fra trepartsforhandlingerne mellem regeringen og fagbevægelsen.
For en pædagog på fuld tid udløser trepartsaftalen samlede lønstigninger på 1.800 kroner mere om måneden de kommende to år.
Dertil kommer lønstigninger fra overenskomsten, som lander på 3.320 kroner om måneden.
For en pædagog på fuld tid betyder det, at månedslønnen (inklusiv pension) stiger fra 39.200 kroner i dag til 44.310 kroner den 1. januar 2026, viser tal fra pædagogernes fagforening BUPL.
Det svarer til en lønstigning på 5.110 kroner svarende til 13 procent.