Hvis du har holdt dig tilbage med timer på studiejobbet, fordi du ikke vil miste din SU, så kan du fra næste år skrue op for arbejdet.
Folketinget har nemlig lige vedtaget, at studerende på videregående uddannelser fremover må tjene 4.000 kroner mere hver måned ved siden af SU'en.
Før måtte man tjene 13.876 kroner ved siden af SU'en, uden at støtten blev snuppet. Men fremover vil det beløb altså hedde 17.876 kroner om måneden.
For studerende på en ungdomsuddannelse gælder det, at de fremover må tjene 13.178 kroner ved siden af SU'en mod de 9.178, de før måtte tjene.
Loven træder i kraft fra 1. januar 2023.