Ved et besøg på Hjørring Gymnasium fortalte statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere på morgenen til DR, at det muligvis kan blive aktuelt med yderligere corona-tiltag i den nærmeste fremtid.
- Vi er ret bekymrede, når vi kigger ud i resten af verden og Europa med meget høje smittetal og meget høje dødsrater nu.
- Jeg vil gerne forventningsafstemme og sige, at jeg ikke ser ind i en december, hvor jeg tror, vi kommer til at kunne lempe på restriktionerne. Tværtimod kan det være, at det nogle steder bliver nødvendigt at gøre noget mere. Det kan jeg i hvert fald ikke afvise, bliver nødvendigt, sagde Mette Frederiksen.