Morten Messerschmidt bliver tiltalt for at bruge penge fra EU-penge fra Meld og Feld på et sommergruppemøde i Dansk Folkeparti, men han nægter sig skyldig.
- Jeg har hele vejen igennem sagt, at der har været noget sjusk i bogføringen. Men ikke at pengene er brugt forkert. Derfor er jeg overbevist om, at det ender med en frifindelse, og det er min advokat heldigvis også, siger han.
Messerschmidt er næstformand i Dansk Folkeparti, og han siger, at det er folketingsgruppens afgørelse, om han skal fortsætte eller ej.
- Indtil videre har jeg kun fået meget stor og varm opbakning fra mine kolleger.