Fregatten Iver Huitfeldt er tilbage i dansk farvand.
Skibet er i skrivende stund lokaliseret ud for Frederikshavn, viser trackingen på hjemmesiden Marine Vessel Traffic.
Det var planlagt, at Iver Huitfeldt skulle tilbage i april.
Forsvaret skrev i går på X, at missionen i Det Røde Hav var afsluttet, samt at fregatten nu var på vej tilbage til Danmark.
Iver Huitfeldt er centrum i en større sag om Forsvaret, efter fregatten ifølge mediet Olfi oplevede radarsvigt og defekt ammunition i forbindelse med, at fifire droner fra houthibevægelsen blev nedskudt under et angreb 9. marts.
Oplysningerne har fået forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) til at komme med en skarp kritik af Forsvaret, og han har bedt om en redegørelse af sagen, fordi politikerne ikke blev orienteret om fregattens problemer.