Den amerikanske by Minneapolis har indgået et forlig med George Floyds familie om en erstatning på 167 millioner kroner for anholdelsen, hvor George Floyd døde med en politibetjents knæ på halsen. En episode, der vakte store demonstrationer i hele USA.
Det oplyser Minneapolis ifølge NBC News, AP og Reuters.
Et enigt byråd godkendte erstatningen i dag, efter at George Floyds familie sagsøgte byen og de fire involverede politibetjente i juli for anholdelsen.