Jorden har kurs mod en temperaturstigning på over tre grader, viser den årlige klimarapport fra FN's Miljøprogram (Unep).
Hvis temperaturerne ikke skal stige mere end to grader i år 2100, skal de globale klimaambitioner være tre gange større, end de er på nuværende tidspunkt, viser Unep-rapporten.
Skal temperaturerne kun stige 1,5 grader, skal de hæves fem gange.
Samtidig med FN-rapporten oplyser Verdens Meteorologiske Organisation, WMO, at 2020 ser ud til at ende blandt de tre varmeste år nogensinde målt, og desuden ender de seneste 10 år som den varmeste dekade nogensinde målt.