Dødsårsagen hos 10 børn i Gaza er, at de er sultet ihjel.
Sådan lyder det i en udtalelse fra FN, der blev offentliggjort i går.
- De officielle indberetninger i går eller her til morgen (torsdag eller fredag, red.) viser, at 10 børn officielt er registreret på et hospital som værende sultet ihjel, siger talsmand for Verdenssundhedsorganisationen Christian Lindmeier.
- De uofficielle tal kan desværre forventes at være højere, lyder det.
FN har flere gange advaret mod, at hungersnød vil ramme indbyggerne i Gaza.