Lørdag var det et år siden, at den unge kurdisk-iranske kvinde Jina Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt i Irans hovedstad, Teheran.
Hendes død førte til store protester landet over, som regimet slog hårdt ned på.
Iranske sikkerhedsmyndigheder oplyser ifølge lokale medier, at de har anholdt flere end 260 mennesker i forbindelse med protester og demonstrationer på årsdagen for dødsfaldet.
Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
22-årige Mahsa Amini døde varetægtsfængslet - angiveligt efter at være blevet anholdt for ikke at have tildækket sit hår ordentligt i moralpolitiets øjne.