For første gang siden Donald Trump i går blev kendt skyldig i alle 34 tiltalepunkter i tys-tys-sagen, har præsident Joe Biden kommenteret dommen.
Han siger, at dommen viser, at ingen står over loven.
Joe Biden understreger, at Donald Trump har fået alle muligheder for at forsvare sig selv, og at nævningene har voteret på samme måde, som man gør i alle andre sager.
- Det er uansvarligt og hensynsløst at sige, at der er tale om svindel, bare fordi du ikke kan lide resultatet, siger Joe Biden.