I dag er et lovforslag, der begrænser anvendelsen af mere end 10.000 PFAS-stoffer i EU, blevet offentliggjort i Det Europæiske Kemikalieagentur.
Der er dog en række brancher, der undtages fra kravene om begrænsning – det drejer sig blandt andet om medicinske produkter til både dyr og mennesker samt pesticider og såkaldt biocidholdige produkter, der bruges til at beskytte mennesker, dyr, overflader og produkter mod eksempelvis skadedyr, råd, bakterier, svampe eller andre uønskede organismer.
Lovforslaget blev tidligere på året indsendt af Danmark, Tyskland, Holland, Norge og Sverige. Da lovforslaget blev sendt ind, lød det fra miljøminister Magnus Heunicke (S), at det det skulle være helt slut med PFAS i Europa.
Medlemslandene forventes at tage stilling til lovforslaget i 2025.