Lærernes arbejdstid, lønstigningstakt, betalt frokostpause, musketer-ed og privatlønsværn.
Overenskomstforhandlingerne på statens, kommunernes og regionernes område nærmer sig et punktum ved forhandlingsbordene.
Ifølge køreplanen skal aftalerne være på plads med udgangen af februar og i løbet af marts sendes ud til urafstemning blandt medlemmerne i de enkelte fagforbund.
Da de eksisterende overenskomstaftaler udløber 1. april, kan der iværksættes konflikt, hvis ikke de kollektive aftaler er på plads inden da.
Læs videre og blive klogere på topforhandlerne og parternes stridspunkter:
Sophie Løhde: Innovationsminister, Venstre: Topforhandler for staten
Når overenskomsterne på det offentlige område skal underskrives har hun det afgørende ord på arbejdsgiversiden, fordi hun i sidste ende også er ansvarlig for kommunernes og regionernes økonomi.
Det er Sophie Løhdes første overenskomstforhandling. Hidtil har det været finansministeren, som forhandlede overenskomster. Hun skal derfor præstere og vise, at hun kan lave et resultat.
I sommer afbrød de statsansatte samarbejdet med hende efter en række sager,hvor de ansattes organisationer mente, at Finansministeriet var gået over stregen.
Blandt andet fordi tre kutymefridage – juleaftensdag, nytårsaften og grundlovsdag – er blevet inddraget på enkelte statslige arbejdspladser. Og så er der usikkerheden omkring frokostpausen fra de ansatte.
Sophie Løhde føler sig fejlciteret i pressen og på de sociale medier. Her har det flere steder fremgået, at hun ikke mener at de offentligt ansatte skal have mere i løn – der er sågar et hashtag med #sophieslønfest!
Det, hun har sagt, er dog, at de offentligt ansatte ikke må stige mere i løn end de privatansatte – løngabet mellem de to grupper af lønmodtagere skal væk.
Finansministeriet mener, at de offentligt ansattes lønstigningstakt eller lønudvikling har været større end på det private arbejdsmarked. Men det er der også delte meninger om.
Sophie Løhde har det ultimative våben hvis det kommer til konflikt. Et indgreb fra Folketinget.
Statens krav til overenskomstforhandlingerne:
- •
Lukke løngabet mellem de offentligt og de privatansatte.
- •
Langt flere lokale lønforhandlinger.
- •
Mere kompetenceudvikling af de statsansatte.
Flemming Vinther: Formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg og topforhandler for 180.000 ansatte i staten.
CFU - Centralorganisationernes Fællesudvalg består af fire centralorganisationer: Akademikerne, Lærernes Centralorganisation, CO10 og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-Stat).
Til daglig er Flemming Vinther formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening.
Han og CFU har skærpet angrebene på de statslige arbejdsgivere og Sophie Løhde. Blandt andet fordi tre kotymefridage er blevet inddraget på enkelte statslige arbejdspladser.
Det betyder, at de statsansatte skal bruge en feriedag, hvis de for eksempel vil have fri juleaftensdag, der altså tidligere var en kutymefridag.
Flemming Vinther har sagt, at de statsansatte skal have de samme lønstigninger som de private fik ved overenskomstforhandlingerne for et år siden - et forlig, der indeholder generelle lønstigninger på omkring syv procent over de næste tre år.
Desuden har Flemming Vinther noteret sig, at selv statsministeren siger, at det går godt i Danmark.
Krav fra CFU:
- •
Højt på CFU’s dagsorden står en lønudvikling, der matcher det private forlig fra foråret 2017. Ud over generelle lønstigning, fremsætter CFU krav om:
- •
En fritvalgsordning, der giver den enkelte mulighed for at vælge mellem løn, pension og frihed.
- •
Den betalte frokostpause skal skrives ind i overenskomsten der hvor den ikke er det.
DET SLÅS DE OM I STATEN:
Frokostpausen:
Forhandlingernes helt hotte emne sammen med løn og lærernes arbejdstid.
De ansattes organisationer – især Akademikerne - vil have den betalte frokostpause skrevet ind i overenskomsten, fordi de mener, at Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen har skabt tvivl om frokostpausen skal regnes som arbejdstid eller ej.
I dag er frokostpausen mange steder en kutyme, som de ansatte har haft i mange år.
Bliver pausen sløjfet vil det betyde to en halv times ekstra arbejde om ugen for de ansatte.
Lønnen:
Under hashtagget #Sophieslønfest Facebook har politifolk, sygeplejersker og andre offentligt ansatte offentliggjort deres lønsedler på Facebook.
De kræver lønstigninger på linje med dem, der er givet ved overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked for et år siden.
Problemet for forhandlingerne er, at Sophie Løhde og de kommunale arbejdsgivere kræver løngabet mellem offentligt og privatansatte fjernet.
Hvis løngabet skal væk i løbet af overenskomstperioden skal de offentligt ansattes lønstigningstakt nemlig dæmpes, og det kan gå ud over størrelsen af de lønstigninger som man måtte nå frem til.
Michael Ziegler: Topforhandler for Kommunernes Landsforening og formand for KLs lønudvalg
Den mangeårige forhandler for kommunerne har en stor udfordring med at give indrømmelser på lærernes arbejdstid.
Michael Ziegler bliver også presset af, at nogle kommuner har haft problemer med loven om arbejdstid og gerne vil have en mere fleksibel aftale.
Kommunerne har nemlig en vis frihed til selv at lave arbejdstidsaftaler med lærerne i kommunen. Det har eksempelvis Lyngby-Taarbæk gjort, mens andre kommuner holder sig til lovteksten.
Men Michael Ziegler har op til forhandlingerne erklæret sig parat til at forhandle om arbejdstiden og samme signal er kommet fra innovationsminister Sophie Løhde.
Kommunernes Landsforenings krav til OK18:
KL stiller krav om, at eventuelle lønmidler til rådighed ved forhandlingerne målrettes, så højere løn til nogle faggrupper kan være med til at løse rekrutteringsudfordringer på de serviceområder, hvor der er betydelige rekrutteringsudfordringer de kommende år. Det gælder i særlig grad ældre - og sundhedsområdet.
Løngabet skal lukkes. Kommunernes Landsforening stiller krav om, at overenskomster skal fornyes inden for en samfundsøkonomisk forsvarlig ramme og under hensyn til hensigtserklæringen fra forliget fra overenskomstfornyelsen i 2015. De kommunale lønninger er siden 2008 steget mere end de private, og der er skabt et løngab til den private sektor. Det er KL's ambition at lukke løngabet og bringe lønudviklingen i balance.
Anders Bondo Christensen: Formand for Forhandlingsfællesskabet og formand for Danmarks Lærerforening
Topforhandler for de 564.000 ansatte i kommuner og regioner sider med en af nøglerne til forhandlingerne på alle områder inklusive staten.
Ifølge den såkaldte 'musketer-ed' gik ingen af forhandlingerne nemlig i gang, før lærerne vurderede, at der var gang i forhandlingerne med KL om en ny arbejdstidsaftale.
Striden har rod i overenskomstforhandlingerne i 2013, hvor KL med støtte fra den daværende SRSF-regering krævede en ny arbejdstidsaftale med lærerne.
Parterne kunne dog ikke blive enige og KL og staten lockoutede lærerne - efter 25 dages konflikt skred Folketinget ind og fastsatte lærernes arbejdstid ved lov.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 afviste KL at forhandle lovteksten for alvor.
Forhandlingsfællesskabets krav til OK18:
Forhandlingsfælleskabet har blandt andet stillet krav om generelle procentuelle lønstigninger, der forbedrer reallønnen, etablering af lavt- og ligelønsprojekt, krav om etablering af en mekanisme, som fortsat sikrer, at lønudviklingen følger den private.
Desuden stilles krav om en styrket arbejdsmiljøindsats og seniorrettigheder som bidrager til, at medarbejderne kan holde arbejdslivet ud.
Endvidere krav om etablering af en fritvalgskonto, ret til fuld tid, bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, tryghed i arbejdslivet, samt krav der tager sigte på at styrke den danske model.
DET SLÅS DE OM I KOMMUNERNE:
Musketer-eden:
Daglige organisationer har denne gang blandet blod på, at de ikke vil forhandle realiteter, før der er realitetsforhandlinger om en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Eden blev indført i sommer fordi de ansatte de senere år er blevet spillet ud mod hinanden af arbejdsgiverne i stat, kommuner og regioner.
De ansattes organisationer er derfor blevet enige om at stå sammen i kampen mod arbejdsgiverne. Det tjener sig bedst på den lange bane, mener de.
Musketer-eden betød at forhandlingerne lå stille i næsten tre uger før lærerne i januar vurderede, at der var realitetsforhandlinger om arbejdstiden.
Lærernes arbejdstid:
I dag er det en lov der regulerer lærernes arbejdstid. Det vil Danmarks Lærerforening have lavet om til en overenskomstaftale, ligesom alle andre fagforbund har.
De offentlige arbejdsgivere lockoutede lærerne i 2013 og lavede en lov om lærernes arbejdstid, da man ikke kunne blive enige om en overenskomst. I 2015 ville KL ikke forhandle en ny arbejdstidsaftale.
Realitetsforhandlinger på lærerområdet er altafgørende for et samlet overenskomstresultat, fordi de øvrige organisationer ikke ville forhandle, før der var udsigt til en arbejdstidsaftale for lærerne.
Lønnen:
Både Flemming Vinther og Anders Bondo Christensen har sagt at de ansatte skal have lønstigninger der kan mærkes. Her Anders Bondo: ”Den økonomiske krise er overstået, og det skal afspejles i OK-18 resultatet og på lønsedlerne."
Lavtlønnede kvinder/SOSU-fag:
FOA har i mange overenskomstforhandlinger krævet større lønstigninger til en række af deres lavtlønnede grupper.
Det er et krav som især formand Dennis Kristensen slår på, og som han mener at musketer-eden blandt lønmodtagerne også dækker.
FOA er det største kommunale fagforbund og derfor kan det ikke ignoreres. Samtidig er det formanden Dennis Kristensens sidste overenskomstforhandling og han vil gerne slutte af med et godt resultat.
FOA får dog opbakning fra uventet kant. Arbejdsgiverne i KL har stillet som krav, at der skal flere lokale lønmidler til stillinger og områder med mangel på arbejdskraft - blandt andet til Sosu-uddannelser for at give dem et lønløft og gøre dem mere attraktive.
Der er voldsom mangel på Sosu-assistenter og en højere løn vil kunne tiltrække flere. Så Dennis Kristensen og arbejdsgiverne har samme interesse. Men det betyder, at der skal tages penge fra andre områder. Og spørgsmålet er, hvem der skal betale, og om de går med til det.
Anders Kühnau er formand for Regionernes Lønnings- og Taksnævn, RTLN. Han er til daglig formand for regionsrådet i Region Midtjylland.
Danske Regioner varetager de fem regioners interesser som arbejdsgivere, og det er Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der står for forhandlingerne med de faglige organisationer på vegne af regionerne.
Størstedelen af de 137.000 ansatte i regionerne arbejder på hospitaler og sygehuse. Her ventes forhandlingerne afsluttet tirsdag 20. februar 2017.
Også her handler et af de centrale slag om forskellen i lønudviklingen mellem de offentligt og privat ansatte, hvor RTLN ligesom de øvrige offentlige arbejdsgivere vil have en udligning.
Udvalgte krav fra RTLN til Forhandlingsfællesskabet:
Medarbejderne skal være mere fleksible. Der stilles øgede krav om mobilitiet inden for medarbejdernes faglighed, geografisk mobilitet, mobilitet på tværs af sektorer.
Stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser betyder, at der skal ses på omprioriteringer i de gældende overenskomster og aftaler.
RTLN vil bringe den forskel i lønudviklingen, der blev indledt i 2008 mellem den private og regionale sektor til ophør i næste overenskomstperiode.
Grete Christensen er formand for Dansk Sygeplejeråd og forhandlingsleder for det regionale område i Forhandlingsfællesskabet.
Udvalgte krav fra Forhandlingsfællesskabet til RTLN:
Der udmøntes generelle, procentuelle lønstigninger, der indebærer en forbedring af reallønnen for alle ansatte. Herunder afsættes midler til et lavtlønsprojekt.
Der afsættes midler til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.
Der aftales en mekanisme, der sikrer, at den kommunale lønudvikling følger den private lønudvikling.
Lønsatserne for elever på erhvervsgrunduddannelse (EGU) og Integrationsgrunduddannelse (IGU) skal forhøjes.
Der etableres en fritvalgskonto for pension, løn og frihed. Dette skal ske via en fælles aftalt ramme.
Eksplicitering af retten til betalt spisepause.
