Det var en helt tavs mand klædt i sort, der skød og dræbte 10 personer i et supermarked i byen Boulder i Colorado.
Det fortæller to vidner, der var i supermarkedet.
- Han kom bare ind og begyndte at skyde, lyder det fra to roommates til avisen Denver Post.
De fortæller, at gerningsmanden ikke sagde et ord, inden han løftede sin riffel og begyndte at skyde.
Så "løsnede han et par skud, så blev der stille, inden han affyrede et par skud mere. Han skød ikke bare vildt omkring sig," fortæller vidnerne, der begge lykkedes at flygte.
Det er endnu uvist, hvad gerningsmandens motiv er. Han blev såret, inden han blev anholdt.