Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump mødte i dag op i en retssag i New York.
Og her blev han kaldt til orden af dommeren, efter han i retsalen havde talt højt, mens hans advokater afhørte en person, som kan blive nævninge i sagen. Det skriver Ritzau.
- Jeg vil ikke have, at nogen nævninge bliver skræmt eller truet i dette retslokale, sagde dommeren, Juan Merchan.
Det er andendagen af retssagen om de såkaldte tys tys-penge mod den tidligere præsident og republikanske præsidentkandidat til valget i november.
Et nævningeting med 12 medlemmer skal udpeges.
60 ud af 96 nævninge er indtil videre dømt inhabile - en af dem for at svare 'ja' til spørgsmålet om, hvorvidt hun har stærke holdninger om Trump.