Den fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen (V), vil i aften klokken 22 afholde et doorstep om den såkaldte sms-sag.
Her vil han give en kort briefing og svare på spørgsmål, lyder det i en pressemeddelelse fra Forsvarsministeriet.
Sagen handler om de sms-beskeder, der blev slettet af topfolk i Statsministeriet i 2020 i forbindelse med minksagen, hvor samtlige mink i Danmark blev aflivet.
I sidste uge bragte B.T. oplysninger om, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) aldrig blev anmodet om at undersøge, om det var muligt at finde de slettede sms-beskeder.
Tidligere i dag indkaldte Troels Lund Poulsen til møde med Folketingets partiledere om sagen, der starter klokken 20.