Det er er helt i skoven at give Rusland skylden for de to ødelagte datakabler i Østersøen. Sådan lyder det fra Dmitrij Peskov, talsmand for Vladimir Putins regering i Moskva, onsdag.
- Det er ganske absurd at hele tiden give Rusland skylden for alting uden grund, siger Peskov på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Datakablerne blev revet over søndag og mandag, og tirsdag pegede flere europæiske ledere fingeren mod Rusland som mulig sabotagemager.
Myndighederne i Sverige og Finland har indledt efterforskninger, og senest har der været fokus på et kinesisk skib, som har været tæt på hændelserne.
En kinesisk regeringstalsmand siger ifølge Reuters onsdag, at Kina altid kræver, at dets skibe overholder loven.