Hvis du bor i Region Nordjylland, har tjekket dine konsultationer hos egen læge på sundhed.dk og registreret ydelser, som du mener, du ikke har modtaget, vil regionen gerne høre fra dig.
- Vi får lige nu rigtig mange henvendelser på baggrund af sagen fra Alles Lægehus. Det er vi rigtig glade for, men det vil være en stor hjælp, hvis I først og fremmest kan bruge sikker mail og alternativt hotline, lyder det i en pressemeddelelse.
Sikker mail bruges til at sende fortrolige oplysninger som blandt andet helbredsoplysninger. Regionen har en telefonisk hotline som alternativ til mailsystemet.
I går politianmeldte regionen flere lægeklinikker under Alles Lægehus, efter DR-programmet Kontant har afsløret sager om usædvanligt høje regninger for ydelser, patienter ikke mener at have modtaget.