OPDATERET: Tidligere fremgik det af rubrikken, at Politiforbundet også deltog i mødet. Det er ikke korrekt og nu rettet.
I dag afholder fodboldklubben Brøndby IF evalueringsmøde, efter der i søndags var voldsomme optøjer fra klubbens fans.
Før kampen blev fløjtet i gang, trængte en gruppe Brøndby-fans igennem en afspærring på stadion og løb hen til udebane-afsnittet og beskød FCK-fans med fyrværkeri.
Fyrværkeri er noget af det, der skal slås hårdere ned på i fremtiden, mener Heino Kegel, formand for Politiforbundet, forud for mødet.
- I forbindelse med fanoptog kunne man lave sigtelser for gadeuorden eller brug af fyrværkeri.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Brøndby IF eller F.C. København - og heller ikke fra deres fanklubber.