Politiet leder efter den 17-årige Farhad Tober fra Vejle i Danmark og i Schengenlandene, fortæller chefpolitiinspektør Brian Fussing fra Sydøstjyllands Politi.
Ifølge ham har Farhad Tober været efterlyst før, og efterforskningen peger i retning af Schengenområdet.
Farhad Tobers familie står frem i DR dokumentaren ”Forfulgt af politiet?”. Her fortæller familien at de føler sig chikaneret af politiet, noget som politiet selv afviser. Drengen blev sidst set af politiet, da de anholdt to andre af familiens medlemmer, siger familien.
Hans mor, Shayan Ibrahim, er frustreret over, at hun ikke får flere informationer om, hvad politiet foretager sig for at finde Farhad.
Men Brian Fussing kan ikke fortælle, hvor oplysningerne kommer fra.
- Det indgår i efterforskningen. Og det er ikke alle oplysninger, vi kan dele, siger han.