Jair Melchior, overrabbiner i Det Jødiske Samfund i Danmark, er lettet over, at ingen kom til skade ved nattens eksplosioner nær Israels ambassade.
Selvom det endnu er uklart, hvad motivet bag eksplosionerne er, så vil det ikke overraske ham, hvis det er et angreb på jøder, siger han til DR Nyheder.
- Det her er meget alvorligt, og vi kan godt se sammenhængen i det større billede, men ingen af os føler, at denne kamp har noget med det herhjemme i Danmark at gøre.
- Vi håber også, at de vanskelige tider skal slutte. Men uanset hvad er det enormt vigtigt, at vi ikke graver grøfter herhjemme og dæmoniserer andre. (...) Det er alvorligt, men vi er nødt til også at leve vores liv som danske jøder, som alle borgere i Danmark bør leve i tryghed og med deres tro, siger han.
DR Nyheder følger sagen om eksplosioner nær Israels ambassade. Følg med i livebloggen.