Oprydningseksperten Marie Kondo har i flere år hjulpet rodehoveder verden rundt til at få orden på hjemmet.
Det har hun groft sagt gjort ved at stille det simple spørgsmål: Giver tingene glæde, eller har de udspillet deres rolle?
Dronningen af oprydning fortæller dog, at hun selv har givet lidt op på at holde hjemmet rydeligt og rent, efter hun har fået tre børn.
- Jeg har indset, at det vigtigste for mig er at nyde den tid, jeg tilbringer med mine børn, siger hun ifølge The Washington Post.
Ifølge avisen handler det for Kondo stadig om at gøre ting, som gør en glad, men hun fokuserer mere på måder, der kan bringe ro og lykke, end at folde en t-shirt og fjerne et par sokker fra gulvet.
Det kan for eksempel være at rense sin pung, eller hive en gammel familieopskrift op af skufferne til aftensmad, skriver avisen.