Statsminister Mette Frederiksen, der lige nu befinder sig i Paris, kalder det entydigt positivt, at Ungarn nu har godkendt Sveriges medlemskab i Nato.
- Det er en rigtig god dag for Nato. Det er en rigtig god dag for Sverige, og det er en rigtig god dag for alle os, der deler det samme sikkerhedspolitiske område – nemlig Østersøen og den nordlige del af nato-alliancen, siger Mette Frederiksen.
- Så det er entydigt positivt, og jeg ønsker Sverige et kæmpestort tillykke, siger hun.
Sverige statsminister, Ulf Kristersson, kalder på det sociale medie X dagen historisk.