Kulturminister Jakob-Engel-Schmidt (M) håber på, at musikbranchen bliver enige om et etisk adfærdskodeks. Det siger han til Ritzau efter at have set DR's dokumentar 'Sexisme i musikbranchen'.
- Jeg håber, at de store koncertarrangører og vigtige nøglespillere i den danske musikbranche vil være med til at lave et etisk adfærdskodeks for, hvordan man behandler hinanden, siger Jakob Engel-Schmidt.
- Folk, der ikke lever op til det adfærdskodeks, skal jo så ikke spille en rolle i branchen i fremtiden.
I DR-dokumentaren står flere kvindelige musikere frem og fortæller om deres oplevelser med sexisme i musikbranchen.