Israel vil nærlæse et forslag til en våbenhvile, som Hamas har sendt til mæglerne Egypten og Qatar.
Det skriver premierminister Benjamin Netanyahus kontor i en udtalelse på vegne af efterretningstjenesten Mossad.
- Mæglerne har givet forhandlingsteamet Hamas' svar på gidselaftaleudkastet. Israel nærlæser svaret og vil svare mæglerne, skriver kontoret i udtalelsen.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Hamas' leder, Ismail Haniyeh, også bekræftet, at den militante bevægelse har sendt et forslag til Israel.
- Bevægelsen (Hamas red.) har engageret sig positivt i indholdet af de igangværende drøftelser," stod der.
Det vides ikke hvad våbenhvileforslaget, der er blevet sendt til Israel, præcis indeholder.
Israel har dog flere gange understreget, at alle gidsler i Hamas' varetægt skal frigives som en del af våbenhvilen.