Uddannelses- og Forskningsministeriet har i dag givet Læreruddannelsen i Vestjylland lov til at oprette en såkaldt fuld, ordinær læreruddannelse i Holstebro.
Dermed skal lærerstuderende i Holstebro fra næste sommer ikke tage dele af uddannelsen i Nørre Nissum, og det er vigtigt for at fastholde nok lærere her i landsdelen, siger uddannelsesleder Majbritt Breum Nielsen:
- Alle elever i den danske folkeskole fortjener en uddannet lærer, og derfor er det vigtigt, at vi kan uddanne så mange lærere i Vestjylland som overhovedet muligt.