Havskum var skyld i, at giftstoffet PFAS blev fundet i drikkevandet på Fanø for to år siden.
Det viser en rapport fra Region Syddanmark.
Ifølge undersøgelsen kan PFAS sprede sig til jorden og sive ned i grundvandet, når havskum blæser ind over land.
Det er første gang, der er dokumentation for, at havskum kan udgøre en risiko for kystnære vandforsyninger.
Undersøgelsen, der er betalt af Region Syddanmark, blev sat i gang i 2023, efter at der i foråret 2021 blev konstateret PFAS i drikkevandet på Fanø. I dag kan der ikke længere måles PFAS i drikkevandet på Fanø.
Heller ikke sandet eller badevandet ved Fanø overskrider grænseværdier for PFAS, og derfor kan man trygt bade og lege i sandet, oplyser Region Syddanmark.
Styrelsen for Patientsikkerhed fraråder dog direkte kontakt med havskum.