For første gang i halvandet år har familien til den forsvundne Farhad Tober været i kontakt med ham. Det oplyser hans moster, Veder Ibrahim, og onkel, Suleiman Ibrahim, til DR.
Tirsdag rejste hans onkel og moster til Athen efter et tip fra en unangiven kvinde, hvor de besøgte flere steder i byen, hvor migranter samles.
Herigennem fik de telefonisk kontakt til Farhad Torber, som nu ifølge familien er rejst videre fra Athen - på vej til Tyskland.
- Vi kunne genkende hans stemme med det samme, og han kunne genkende min. Vi er lettede over at have talt med ham, men vi er stadig bekymret for ham, fortæller onklen.
Familien fortæller, at både de og Farhad Tober glæder sig til at se hinanden, når han kommer til Tyskland.