En af de drabssigtede mænd er blevet varetægtsfængslet i fire uger i sagen om den forsvundne Mia Skadhauge Stevn. Den anden mand løslades.
Det har en dommer ved Retten i Aalborg netop besluttet.
Anklagemyndigheden har dog kæret afgørelsen om løsladelsen. Dermed skal Vestre Landsret tage stilling til, om løsladelsen er den rette beslutning.
Pressen får ikke begrundelsen for fængslingen at vide. Den er blevet fortalt for lukkede døre.
Mændene nægter sig skyldige.