Retten i Helsingør slår fast, at otte opsagte lejere i Nøjsomhed-bebyggelsen i Helsingør skal flytte. Bebyggelsen er på regeringens ghettoliste.
Selv mener beboerne, at der er tale om diskrimination med afsæt i ghettoloven, og de har nægtet at flytte, selvom deres lejemål er opsagt.
I alt er 96 familier blevet opsagt som led i boligselskabet og kommunens ønske om at ændre beboersammensætningen, så bebyggelsen kan slippe ud af den såkaldte ghettoliste.
Sagen er den første sag af sin art i Danmark.