Den konservative borgmester på Bornholm, Jacob Trøst, kommer ikke til at være på stemmesedlen til kommunalvalget næste år.
- Jeg har brug for at melde det ud allerede nu, så den konservative gruppe kan få de bedste vilkår for at blive genvalgt og fortsætte det gode politiske arbejde, som vi har arbejdet for de seneste tre år, skriver han i dag på Facebook.
Han fortsætter det politiske arbejde frem til valget i november næste år.
- Til den tid er jeg selv kommet til det sted i mit arbejdsliv, hvor jeg skal prøve kræfter med nye udfordringer, skriver han.