En række købere af lejligheder i det nybyggede Lighthouse - Danmarks højeste bygning - må vente lidt endnu med at nyde havudsigten udover Aarhus-bugten.
Vandet er nemlig kommet lidt for tæt på den 142 meter høje bygning.
Ifølge den lokale avis Aarhus Stiftstidende er 16 af lejlighederne af uvisse årsager ramt af vandskader, og derfor har køberne via mail fået at vide, at deres indflytning er udsat, til skaderne er udbedret og fugten konstateret fjernet.
Der er ingen tidshorisont på det arbejde, skriver avisen.