Det seneste døgn er der registreret 9.999 nye smittetilfælde med coronavirus, oplyser Statens Serum Institut i sin daglige opgørelse.
Det er det højeste antal bekræftede smittede på et døgn siden pandemiens begyndelse.
Antallet af indlagte er steget med ni, så der nu i alt er 517 patienter indlagt, der er smittet med covid-19.
61 af de indlagte ligger på intensive sengepladser, og af dem er 42 tilknyttet respirator.
12 personer er døde med coronavirus det seneste døgn. Det samlede antal er 3.051. Det betyder, at dødeligheden er 0,5 procent.