Tema: Årsdag for terror i København
Den 14. februar 2016 er det et år siden det værste terrorangreb på dansk jord i nyere tid. Ved et angreb i Krudttønden på Østerbro blev en civil mand dræbt og fire betjente såret. Senere på natten slog gerningsmanden til mod synagogen i Krystalgade, hvor en frivillig vagt blev dræbt og to betjente såret. Nogle timer senere blev gerningsmanden selv dræbt under en skudveksling med politiet.