Vejafspærringer, adgangskoder og bevæbnede politifolk døgnet rundt.
Sådan lyder nogle af de sikkerhedsforanstaltninger, der har omgivet jødiskejede bygninger, siden Omar El-Hussein sidste år skød og dræbte to foran henholdsvis Krudttønden og synagogen i Krystalgade i København.
Men den omfattende beskyttelse af jødiske institutioner har en slagside.
Den kan nemlig isolere jøder og det jødiske samfund fra det omkringliggende samfund, fortæller Brian Arly Jacobsen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
- Det skaber en større afstand mellem den almindelige dansker og mennesker, der er aktive i de jødiske institutioner. Det bliver sværere at deltage, uden at man på forhånd har meldt sin ankomst og er blevet godkendt til at besøge de forskellige institutioner og aktiviteter, siger han.
Det er formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg, helt enig i.
- Han har helt ret, og det er bekymrende, at man fremstår lukket. Vi forsøger dog at modarbejde det med årlige, åbne kulturfestivaler og med kulturnatten. Vi annoncerer også snart et jødisk informationscenter, der skal imødegå lukketheden, siger han.
Betjente fra hele landet har siden angrebene 14. og 15. februar blandt andet bevogtet synagoger, jødiske boliger og private jødiske institutioner.
I april 2015 øremærkede et flertal i Folketinget 20 millioner kroner øremærket til øget sikkerhed ved jødiske bygninger.