Der skal være et behov.
Sådan lyder en af forklaringerne på, at det langt fra er alle kommuner, der har udarbejdet og nedskrevet en strategi til bekæmpelse af radikalisering. I en rundspørge som P4 København har lavet, svarer 13 af 26 kommuner nej til, at de har en strategi.
Samtidig har flere kommuner indberettet borgere som de mistænker for at være radikaliseret.
Rudersdal Kommune er en af de kommuner, der ikke har en samlet strategi. Her arbejder man i stedet med præcise retningslinjer blandt de ansatte, der har med børn og unge at gøre, fortæller Randi Mondorf (V), formand for børne- og skoleudvalget.
- Man udarbejder normalt en strategi, når man vurderer, at der er et behov for en decideret strategi. Det har ikke været vores indtryk, at der har været et niveau, hvor vi har haft brug for det, siger hun.
Frederiksberg Kommune har længe haft planer om en konkret strategi, men kommunen har endnu ikke vedtaget noget.
Det er ikke godt nok, mener Venstres politiske ordfører på Frederiksberg, Jan E. Jørgensen.
- Vi har været lullet ind i en forestilling om, at der er fred og ro på Frederiksberg. Men der er problemer med unge, som får vanvittige synspunkter, griber til våben og tager til Syrien. Det er et problem, vi skal tage alvorlig, siger Jan E. Jørgensen, der dog ikke vil kritisere sine byrådskolleger for at manglende handling.
Sidste år lavede regeringen en plan for forebyggelse af radikalisering, hvor kommunernes rolle blev understreget. Her blev der blandt andet afsat 9,6 millioner kroner til at styrke den kommunale indsats.
Venstre på Frederiksberg har i denne uge foreslået, at kommunen får en egentlig handlingsplan.