VIDEO Justitsministeren er bekymret for sin familie

Søren Pind indrømmer, at med den viden, han har, er det svært ikke at bekymre sig om familien.

- I min position, der får man jo en del informationer. Hører massevis af rygter, fortæller justitsminister Søren Pind.

Derfor kan han heller ikke undgå at sende en bekymret tanke til sin familie engang i mellem.

- Det er svært, når man selv har familiemedlemmer, at lade være med at bekymre sig om det, indrømmer han i interviewet med dr.dk i anledning af årsdagen for terrorangrebet i København.

Se hele klippet ved at klikke på videoen i toppen af artiklen og hør ham også der svare på, hvornår han sidst har været nervøs for, at der skulle ske noget ubehageligt i Danmark.