Fængselsforbundet er langt fra tilfreds med, at der i Vestre Fængsel i København er lavet en tremmedør for at adskille bestemte indsatte:
- I Københavns Fængsler har man valgt en eller anden fuldkommen vanvittig ordning, hvor man har sat en gennemsigtig tremmedør op i midten af en kæmpe afdeling, siger forbundsformand Kim Østerbye.
DR’s Detektor er dykket ned i en evaluering af indsatsen mod radikaliserings i de danske fængsler, som Justitsministeriet har lavet i kølvandet på angrebene på Krudttønden og synagogen i København sidste år. Ét af initiativerne er i højere grad at opdele radikaliserede og ekstremistiske indsatte i mindre afdelinger – også kaldet sektionering.
Tremmedør ændrer ikke adfærd
Sektionering i mindre afdelinger bruges i dag navnlig til rockere- og bandemedlemmer, men Justitsministeriet og Kriminalforsorgen vil altså gerne øge indsatsen for radikaliserede og indsatte som er sårbare overfor radikalisering.
Der er dog fortsat lang vej i mål, lyder det fra Fængselsforbundet. Og en tremmedør løser i hvert fald ikke udfordringerne i fængslerne:
- Det eneste, som fangerne ikke kan, er at nå hinanden. De kan stadigvæk tale sammen, de kan stadigvæk se hinanden, og de samme to betjente skal stadigvæk passe på det samme antal. Det får man sgu ikke nogen til at ændre adfærd eller stoppe radikalisering af, forklarer Kim Østerbye til Detektor.
- Så vi er slet ikke i mål, fordi det her kræver helt klart en bevilling, hvor de fysiske rammer og personales tilstedeværelse rent faktisk følger med.
Kriminalforsorgen: Tremmedør fungerer ikke
Kriminalforsorgen erkender, at tremmedøren i Vestre Fængsel ikke er en optimal løsning:
- Vi vil være ked af, at lige den dør bruges til at illustrere sektionering. Den sektionering, der er foretaget i Vestre Fængsel, har vist sig ikke at fungere i praksis, som Fængselsforbundet også har påpeget, skriver Kriminalforsorgen til Detektor og forklarer, at de arbejder på en bedre løsning:
- Kriminalforsorgen er allerede i gang med at se på, hvordan den omtalte sektionering kan forbedres. Sektionering er et rigtig godt redskab, men den måde, det er udmøntet i det konkrete tilfælde på Vestre Fængsel, er nok ikke det bedste eksempel.
Bruges næppe mange steder
Kriminalforsorgen kan ikke redegøre for, hvor mange fængsler og arresthuse, der allerede benytter sektionering. Ligesom de ikke ved, hvor mange steder, man opdeler store afdelinger med en tremmedør ligesom i Vestre Fængsel:
- Det bruges næppe mange steder, men det præcise antal kræver en høring af alle fængsler og arresthuse, skriver de i en mail til Detektor.
I dag bliver et lovforslag, som skal skabe bedre muligheder for at opdele radikaliserede og ekstremistiske indsatte i fængslerne, 2. behandlet i Folketinget.
Begrænset viden om sektionering
Der er generelt meget lidt viden om, hvad effekten er af at sektionere radikaliserede og ekstremistiske indsatte, forklarer Sarah Marsden, der er lektor ved Institut for Politik, Filosofi og Religion på Landcaster Universitet:
- Handlingsplanerne varierer meget fra land til land. Det afhænger af strukturen af det strafferetlige system og dets historie. Og også den type af regeringer og de ressourcer, der er til rådighed for dem. Og i forbindelse med terrordømte afhænger det også af, hvor mange ekstremister, de har med at gøre, siger hun til Detektor.
Risiko ved sektionering
I en rapport, der er udgivet af King’s College i London, har forskere kigget på fængselssystemet og også antiradikaliserings-programmer i 15 lande, som netop konkluderer, at man ikke kender effekten af sektionering.
Man kan dog udlede af rapporten, at der er både positive og negative konsekvenser af såvel sektionering som fortynding, forklarer lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke:
- Man kender ikke særlig meget til effekten af den ene eller den anden praksis. Men det rapporten også peger på er, at man skal være uhyre opmærksom på, at hvis man vælger strategi med sektionering, hvor de her personer er sammen i mindre enheder, så kan der være en risiko for, at gruppetilhørsforholdet mellem de radikaliserede rent faktisk bliver stærkere.
- Omvendt peger rapporten også på, at risikoen ved spredningsmodellen, hvor man så placerer indsatte blandt andre indsatte, kan være, at de påvirker deres medindsatte. Altså, at der så er en radikaliserende effekt i forhold til deres medindsatte, forklarer Linda Kjær Minke.
I aften kl 21. på DR2 sætter Detektor fokus på 1-året for angrebene ved Krudttønden og synagogen i København.