- Meget tyder på, at der er tale om et politisk attentat og dermed en terrorhandling.
Sådan lød det fra daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, på et improviseret pressemøde foran Krudttønden kort efter det første angreb d. 14. februar sidste år. Et angreb, der senere fortsatte ved synagogen i Krystalgade, hvor den frivillige vagt, jødiske Dan Uzan, blev skudt af den samme gerningsmand.
Helle Thorning-Schmidt var ikke alene om at kategorisere angrebet som terror. Mange danske politikere og medier brugte samme betegnelse, når hændelserne skulle beskrives.
Men der var også nogle, der satte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet var tale om terror. Blandt andre professor, dr.phil. ved Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School Ole Thyssen og de tidligere folketingsmedlemmer: advokat Bjørn Elmquist (R) og lic.jur Preben Wilhjelm (VS).
DR's Detektor har undersøgt, om der nu - et år efter - er kommet større afklaring om, hvorvidt angrebet kan betegnes som terror.
Ændring i tiltalen
Faktisk ser det ud til, at der er afklaring på vej - i hvert fald i juridisk forstand. De fire mænd, som er blevet anholdt i forbindelse med sagen, er nemlig blevet tiltalt efter terrorparagraffen for medvirken til terror.
Indtil for to uger siden lød sigtelsen mod de fire personer på ulovlig våbenbesiddelse og medvirken til manddrab. Men nu er de fire altså blevet tiltalt for medvirken til terror. Det fortæller senioranklager ved Statsadvokaten i sagen mod de fire tiltalte Bo Bjerregaard:
- Det er jo en helt konkret vurdering, man har foretaget af de faktiske omstændigheder, der er i sagen. Og det er så faldet ud til, at man har fundet grundlag for at rejse tiltalen for terror i sagen om angrebet mod synagogen, siger han og fortsætter.
- Den adskiller sig som sådan ikke så meget fra den oprindelige sigtelse forstået på den måde, at det stadigvæk er en tiltale, som i sin essens vedrører drab og drabsforsøg. Den væsentligste forskel består jo i, at tiltalen den nu lyder på, at drab og drabsforsøgene er begået med terrorfortsæt.
Da sagen indtil videre har kørt for lukkede døre, vil Bo Bjerregaard ikke komme nærmere ind på, hvilke elementer i sagen, som har ledt til anklagemyndighedens beslutning om at ændre tiltalen.
Juridisk afklaring på vej
Ændringen i tiltalen åbner ifølge seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing, op for en juridisk afklaring af, hvorvidt angrebet var terror.
- Der kommer ikke en retssag mod Omar, da han jo er blevet skudt. Men vi får nogle sager med dem, som er anklaget for at hjælpe ham. Så de sager bliver afgørende for at vurdere, om de har medvirket til terror, for så er domstolene nødt til at tage stilling til, om Omars handling var terror, siger han til Detektor.
Mere klarhed om motiver
Fordi man siden angrebet er blevet klogere på Omar El-Husseins motiver, betyder også, at man nu med større sikkerhed kan afgøre, om hændelsen var terror. Man skal nemlig ind i hovedet på gerningsmanden og blive klogere på motivet bag handlingen, siger Peter Vedel Kessing:
- I det år, der er gået, er vi jo blevet klogere på hans holdninger. De ting, som kommer frem, peger klart i retning af, at han var radikaliseret, og at der var politiske motiver. Det var ikke af private grunde, siger han og fortsætter:
- Hvis Omar havde været sur på Dan Uzan af private årsager og derfor dræbt ham, ville det være personligt og derfor en drabssag. Men det er ikke tilfældet her. Det er begået med det politiske formål at tvinge regeringen til at gøre noget eller skræmme befolkningen.
Peter Vedel Kessing anerkender, at diskussion om hvorvidt det er terror eller ej er vigtig. Og han er enig i, at man skal være meget påpasselig med, hvad man kalder for terror.
- Personligt er jeg dog ikke i tvivl om, at hans handlinger går ind under terrorloven, siger han.
Flere definitioner på terror
Diskussionen om, hvorvidt angrebet i København sidste år er terror, overrasker ikke Peter Vedel Kessing. Der findes nemlig flere definitioner af terror.
- Terrorbegrebet bliver debatteret verden over, og diplomater har i FN-regi mødtes siden angrebene på World Trade Center i 2001 for at finde en fælles definition - uden held. Derfor er det overladt til hver enkelt stat at definere, siger Peter Vedel Kessing og fortsætter:
- I den danske terrorparagraf er der en række strafferetslige forhold, der definerer handlinger som terror, hvis de er udført med et særligt formål. Men det er en hårfin balance, hvornår noget er terror, og hvornår det ikke er.
Og det er ikke kun paragrafferne, der definerer, om noget er terror. Tidligere afgørelser kan nemlig danne såkaldt præcedens, siger han.
- I Højesteretssagen om angrebet på Kurt Westergaard blev spørgsmålet stillet: Var det terror, eller var det ”bare” et mordforsøg? Højesteret fandt, at det var et angreb på ytringsfriheden og et angreb på grundlæggende danske værdier, hvilket gjorde det til terror. Den sag danner grundlag for, hvordan man senere skal bruge loven, siger han og påpeger, at man formentlig vil bruge netop den afgørelse i sagen med de fire tiltalte.
Elmquist: Man skal være præcis
Detektor har spurgt Bjørn Elmquist om, hvorfor han ikke betragtede angrebet mod Krudttønden og Synagogen som terror dengang:
- Det gjorde jeg ud fra det faktum, at retten altid skal foretage en selvstændig afgørelse. Sådan en fik man ikke, da manden jo var død. De personer, der var varetægtsfængslet, var sigtet for medvirken til manddrab og ulovlig våbenbesiddelse, siger han.
Bjørn Elmquist mener, det er vigtigt, at man altid er præcis i sine angivelser, og ikke bare sige terror "hver gang, det siger bum". Det kan ifølge ham ende med en glidebaneeffekt, hvor midlertidige tiltag, bliver mere eller mindre permanente, som man for eksempel ser det i Frankrig. Her henviser han blandt andet til myndigheders tilladelse til at ransage ejendom og tilbageholde mistænkte uden dommerkendelser. Bjørn Elmquist er enig med Peter Vedel Kessing i, at det er godt, at domstolene nu får muligheden for at træffe en afgørelse.
Preben Wilhjelm oplyser, at han - nu et år efter - er enig med Bjørn Elmquist.
Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder er enig i, at man kan betegne hændelsen som en hadforbrydelse. Men det udelukker ikke, at hændelsen er et terrorangreb:
- Der kan komme flere paragraffer i spil. Et terrorangreb som det i København er jo også et mord og en hadforbrydelse. Men anklages man for flere paragraffer er det den med den højeste strafferamme, der bruges, siger Peter Vedel Kessing.
Thyssen: Det var en voldelig celle af unge
Ole Thyssen fra CBS står også ved sin kritik af terrorbetegnelsen:
- Jeg er sådan set enig med mig selv. Der må være visse krav, man kan stille, inden man skal kalde til terror. Omar El-Hussein var ikke tilknyttet en særlig gruppe og havde ”blot” en karriere som voldelig, siger han.
Ole Thyssen mener, at det måske havde været klogere og bedre at kalde det et dobbeltmord, så der ifølge ham ikke blev pisket den samme stemning op.
- Det er at give Omar for meget 'ære' at kalde ham for terrorist, siger han.
Ole Thyssen mener ikke, at sagens udvikling og sigtelsen af fire unge mænd efter terrorparagraffen det seneste årstid har ændret noget ved betegnelsen,
- Det var ikke en religiøs gruppe af unge- Det var en voldelig celle. Det er min opfattelse, at de ikke havde tilknytning til nogen terrorcelle, siger han.