Lanceret i efteråret 2014.
Færdig i sommeren 2017.
Det er status for et undervisningsprojekt om onlineradikalisering, som SR-regeringen tog initiativ til med daværende socialminister Manu Sareen (R) i spidsen.
Og de bløde tiltag i kampen mod radikalisering er ofte flere år om at blive til virkelighed. Det viser en gennemgang af de seneste års tiltag mod radikalisering, som DR Nyheder har foretaget.
Også ideen om en landsdækkende hotline til eksempelvis bekymrede forældre eller lærere har været for længe om at komme i gang. Det mener flere terroreksperter.
- Det burde ikke tage lang tid at lave telefonlinjen. Forebyggelsestiltagene er vigtige, fordi det virker som sensorere ude i samfundet, siger Magnus Ranstorp, terrorforsker på Forsvarshøjskolen i Stockholm, på etårsdagen for terrorangrebet mod Krudttønden.
Telefonlinjen har de seneste år været åben i København og i Aarhus, men fra 1.februar i år blev den gjort landsdækkende. Det er den samme telefon og de samme medarbejdere, der tager telefonen for hele landet nu, men den har alligevel været halvandet år undervejs.
Et tredje tiltag, kaldet ung-til-ung-dialog, blev også lanceret i 2014, der blev afsat penge til det i januar 2015, men i dag er tiltaget stadig i udbud.
Terrorforsker Ann Sophie Hemmingsen mener ikke, at de bløde tiltag bliver prioriteret tilstrækkeligt.
- Når man ser på den ressourcemæssige prioritering af de hårde indsatser og de blødere indsatser, så er der et misforhold.
Se mere om de bløde tiltag mod radikalisering i 21Søndag klokken 21 på DR1.