VIDEO Søren Pind: Der er en alvorlig trussel rettet mod os

Et år efter terrorangrebet: Justitsministeren kan ikke udelukke, at det kan ske igen.

- Danmark er udfordret. Der er en alvorlig trussel rettet mod os som land.

Sådan lyder ordene fra justitsminister Søren Pind (V).

Men samtidig understreger han, at der ikke er nogen grund til at gå rundt at se sig over skulderen.

- Den enkeltes risiko er uendeligt lille. Det er jo det paradoks, vi er i. Vi lever i et af verdens tryggeste lande. Men der er en alvorlig trusselsituation, siger Søren Pind og tilføjer:

- Vi har rigtig mange af de instrumenter, der skal til, for at myndighederne i vidt omfang kan hindre ting i at ske.

Men justitsministeren erkender, at han ikke kan udelukke, at et terrorangreb kan ske herhjemme igen.

Se interviewet med Søren Pind i klippet i toppen af artiklen.