- Det her er et vigtigt våben mod terror.
- Vi tilfører 600 millioner kroner til terrorberedskabet.
- Jeg mener også, det skal ske i forhold til de radikaliserede unge.
Terror og radikalisering er blevet faste begreber i den politiske debat i Danmark - ikke mindst efter angrebet på Krudttønden og synagogen i København sidste år, som affødte en række nye lovindgreb, der skal forhindre, at noget lignende sker i fremtiden.
Men politikernes brug af terror og radikalisering i debatten skyldes også, at de er stærke trumfkort, som kan skabe opbakning bag ny lovgivning. Det fortæller adjunkt i Retorik ved Aarhus Universitet Esben Bjerggaard Nielsen til DR’s Detektor.
- Hvis man henviser til, at den lovgivning, man ønsker at implementere, er et værn mod terror og radikalisering, er det tungtvejende argumenter, som er svære at argumentere imod. Det er jo de færreste, der vil erklære sig uenige i, at vi skal gøre noget, siger han.
Risiko for misbrug
Esben Bjerggaard Nielsen understreger, at der kan være god grund til at bruge terror og radikalisering som begrundelse for at indføre ny lovgivning. Men problemet er, at det kan være svært at vurdere, om det er relevant at bruge argumentet i den givne situation.
- Når folk er bange, kan det være svært at forholde sig nuanceret, og det kan politikere udnytte. Det åbner selvfølgelig op for, at det kan misbruges, siger han.
Samme melding lyder fra seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Lars Erslev Andersen:
- Det er jo statens opgave at beskytte os mod terror. Men det er samtidig svært at vurdere for den enkelte borger, om staten går for langt i forhold til retssikkerheden, når man eksempelvis øger overvågning og registrering af borgerne, siger han til Detektor.
Kræver ikke yderligere forklaring
Brugen af terror og radikalisering i debatten har den fordel, at de sjældent kræver yderligere forklaring, fortæller Esben Bjerggaard Nielsen:
- Man behøver ikke forklare sig specifikt, når man siger, at lovgivningen er et værn mod eksempelvis terror. Selvom mange måske ikke ved, hvad terror præcist dækker over, er det noget, de fleste er bange for. Blandt andet fordi man taler om en usynlig fjende.
Argumentet er særligt stærkt i kølvandet på terrorangreb, fortæller Lars Erslev Andersen.
- Før 11. september og angrebene i Madrid og London, var det ikke et trumfkort. Men i dag behøver man ikke dokumentere, at der er en trussel. Og derfor lader vi staten beskytte os. Særligt når angrebene ved Krudttønden og synagogen er frisk i erindringen, siger han.
Se mere om, hvad der er sket i kølvandet på angrebet ved Krudttønden og synagogen i København i Detektor i aften klokken 21 på DR2.