USA har torsdag forbudt den russiske cybersikkerhedsvirksomhed Kaspersky at levere dets populære antivirussoftware til amerikanske kunder.
Det siger det amerikanske handelsministerium torsdag ifølge magasinet Wired.
Forbuddet mod salg til nye kunder træder i kraft 20. juli. Kaspersky må levere softwareopdateringer til eksisterende amerikanske kunder indtil 29. september.
USA's efterretningstjenester har i flere år advaret om, at Kaspersky er en national sikkerhedstrussel, fordi Rusland angiveligt kan bruge softwaren til at spionere mod dets kunder, skriver Wired.
Ritzau.