Dagens Vejr: Orkanlavtrykket Éowyn kan mærkes i Danmark

Ved kysterne kan man nogle steder opleve hård kuling og vindstød tæt på storm.

Blæsevejr i Nørre Vorupør. Brugerbillede fra 7. januar 2025. (Foto: © Shanti Lfe)

Selvom 4,5 millioner briter torsdag aften har modtaget en advarsel om, at stormen Éowyn, der lige nu rammer De Britiske Øer, kan udgøre en direkte fare for menneskeliv, så bliver det ikke lige så slemt herhjemme.

Selvom vi dog vil komme til at mærke lidt til orkanlavtrykket.

For dagen starter skyet ud med stedvise byger, men ellers er det her til morgen mest af alt tørt.

I løbet af formiddagen kommer resterne af Éowyn fra vest med et større regnvejr, som rykker østpå ud på eftermiddagen. Dog bliver Bornholm fri fra regn, som ud på aften- og nattetimerne kun får et par millimeter.

Hele landet vil dermed få regn, men mængderne ligger i det små. Mest får man i Sønder- og Sydvestjylland med op til 10-15 millimeter.

Temperaturen vil hele dagen ligge mellem 3 og 6 grader.

Se den seneste vejrudsigt lavet af DRs vejrvært Helena Holvad herunder:

Vindstyrker fra Éowyn

Orkanlavtrykket Éowyn er her til morgen gået i land ved den irske vestkyst og giver allerede middelvinde af orkanstyrke, vindstød af endnu mere og en masse regn.

Vinden vil dog herhjemme være noget mere spiselig.

Vejrkort for i eftermiddag lavet af DRs vejrvært Helena Holvad (© DR vejret)

I forbindelse med regnvejret fra vest, så frisker vinden også op, og det betyder der vil blæse en jævn til hård vind fra omkring syd. Ved kysterne op til kuling.

Når vi kommer ud på aften- og nattetimerne kan man i Nordvestjylland få vindstød af stormstyrke og middelvinde op til hård kuling, men samtidig så klare det op og bliver mest tørt.