Regeringstoppen har i dag præsenteret sit bud på en ny sundhedsreform, og af den fremgår det, at man vil uddanne flere læger uden for København for at få bedre lægedækning i hele landet.
Konkret foreslår regeringen, at Aalborg Universitet kan oprette 70 nye bachelorpladser på medicinstudiet.
Der lægges også op til, at Syddansk Universitet i Esbjerg kan oprette en ny bacheloruddannelse i medicin med 50 nye pladser, og at Københavns Universitet kan oprette 20 nye pladser på bacheloruddannelsen i medicin i Køge.
Alle 140 pladser kommer med dertilhørende kandidatpladser, skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.