Veganerpartiet skifter navn til Grøn Alliance.
Det skriver partiet i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at navneskiftet kommer efter en fusion med det lille parti De Grønne, der blot har indsamlet 680 af de nødvendige 20.182 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til Folketinget. Veganerpartier samlede allerede i 2020 underskrifter nok til at stille op til næste folketingsvalg.
Alliancen bliver etableret, efter Veganerpartiets medlemmer den 24. juli stemte for at etablere alliancen.
Derfor er ansøgningen om et navneskift sendt afsted til Indenrigs- og Boligministeriet.
Grøn Alliance ønsker at bruge 'G' som partibogstav ved næste folketingsvalg.