Tre hunløver, der er blevet evakueret fra en zoologisk have i Ukraine, kom kort før jul til Knuthenborg Safaripark på Lolland.
- Evakuering af sådanne store rovdyr fra en krigszone er kompleks og risikabel for de involverede, lokale dyrevenner og soldater, siger Anne Sofie Meilvang, biolog i Dyrenes Beskyttelse, i en pressemeddelelse.
I denne uge kommer de tre afrikanske hunløver ud i deres eget anlæg i safariparken.
De kommer til at være i Knuthenborgs tigeranlæg, Tigerskoven, der er Europas største.
- Vi ser frem til at tilbyde løverne et trygt og sikkert hjem i en tid, der har været alt andet end normal for dem, siger Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark.