Hvis Finland og Sverige slutter sig til Nato, så vil det ikke bringe stabilitet til Europa, lyder det fra den russiske regerings talsmand, Dmitrij Peskov.
Det skriver Ritzau.
Finsk og svensk medlemskab er blevet højaktuelt efter Ruslands uprovokerede angreb på Ukraine.
- Vi har gentagne gange sagt, at (Nato)alliancen forbliver et redskab rettet mod konfrontation, og dets fortsatte udvidelse vil ikke bringe stabilitet på det europæiske kontinent, siger Peskov.
I sidste uge sagde en højtplaceret embedsmand i USA's udenrigsministerium, at finsk og svensk medlemskab er et emne, som udenrigsministrene i Nato drøfter.