Grundet den ændrede sikkerhedssituation kan der være grund til at overveje svensk medlemskab af Nato.
Sådan lyder det fra Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, til SVT.
- Jeg udelukker ikke Nato-medlemskab på nogen måde, siger hun.
På grund af krigen i Ukraine skal der nu analyseres på ny, om det fortsat er bedst for Sverige ikke at være en del af alliancen, siger hun.
- Vi kan konstatere, at alliancefriheden har tjent Sverige godt, fordi den har holdt os ude af konflikter, men når den sikkerhedspolitiske situation laves om, skal vi opdatere vores vurdering og træffe beslutninger ud fra den.